Frelseren blev ofret for de andres skyld

Det var måske ellers ikke den første tanke, man ville få.

Jeg mener: Josef, sin fars højtelskede søn, som øjensynlig også var højtelsket af Gud, og Gud havde store planer for ham – og Gud gav ham endda drømme, hvor Josef var i centrum – og de andre bøjede sig ned. Men det næste, du ser, er, at Josef blev kastet i en brønd, blev slave og kom tilmed i fængsel for noget, han ikke havde gjort.

Dette blev historien om Josef: “Så tog de Josefs kjortel, slagtede en gedebuk og dyppede kjortlen i blodet” (1 Mos 37,31).

Og nu til en anden historie. Englene har været vidner til, at Adam og Eva har syndet og måtte forlade Edens Have. Gud fortæller englene om frelsesplanen, at Jesus selv vil komme en dag og frelse menneskene, så de igen kunne få adgang til det, de havde tabt. Og englene blev selv sendt som budbærere af historien til profet efter profet, indtil tiden var inde… Og nej, jeg tror heller ikke, at englene havde forestillet sig, at frelseren ville blive slået ihjel af dem, han kom for at frelse!

Det er en historie, som bliver båret lige ind i evigheden! Til sidst i denne verdens historie, når Jesus bliver vist, kommende som en mand på en hvid hest, så er “han klædt i en kappe dyppet i blod” – mens alle de andre er “klædt i lysende rene linnedklæder” (Åb 19,13.14).

Dette er den store historie: Frelseren gav sit blod for at frelse os.

To historier – samme pointe.

Gud viser mange gange i Bibelen og på mange måder, hvor stor hans kærlighed er. Gennem menneskehistorier belyses frelseshistorien. Måske går du selv nogle svære skridt, hvor du oplever en bid af det, som Kristus måtte gå igennem… Svigt, uretfærdighed, had… Og ved Guds nåde kan selv det blive til kærlighed i dit hjerte – ligesom Josef elskede sine brødre, da han så dem igen – selvom de havde sendt ham af sted i had.

Guds nåde! Guds kærlighed! Den kan fylde dig som intet andet! Ubegribeligt. Smukt. Og en dag er du sammen med din elskede i evigheden!