Jeg vil lade Gud tage mine kampe

Gud har lovet mig fred i hjertet i denne verden. Men det er også det. Krige og kampe stopper aldrig på denne jord.

Der er verdenskrige og nabokrige, kampe i familier, stridigheder i menigheden, magtkampe i samfundet eller på jobbet, kampene i mit eget sind til tider – ja, nogle gange skubbes der nok så voldsomt til min fred indeni – og jeg må igen give ham mine kampe.

Det er vidunderligt at mindes, at det lille Jesubarn blev født, og englene sang:

“Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!”
(Luk 2,14)

For hvor har jeg brug for Jesus! Kærlige Jesus der så og hjalp alle, der kom til ham. Vidunderlige Jesus, som er her og elsker mig! Jesus, som giver mig fred. Lige nu.

Jesus oplevede også at være midt i krig og kamp mellem mennesker og mod ham, og at mørkets magter var aktive. Så måske havde Jesus, ligesom mig, brug for historierne om krige og kampe i Det Gamle Testamente.

For historierne om krige og kampe fortæller os jo, at Gud også håndterer den virkelighed. Og det har jeg brug for. Ja, og Gud håndterer kampene således: han tager dem – vi skal blot lægge vores tillid hos ham. Og historierne er fulde af mærkelig krigsførelse, som tydeligt fortæller, at det her, det var Gud!

Så – når jeg skal leve mit liv i en verden med krig, så har jeg brug for hele Bibelen! Og hvor er jeg glad for slutningen. Dagen hvor Gud siger: “Se, jeg gør alting nyt!” (Åb 21,5). Tidspunktet kommer, hvor der ikke er krige og kampe mere! Men indtil da – så vil jeg lade Gud tage mine kampe!