Barnelatter glæder mit hjerte – og Guds!
Sammen med børn. Leg. Latter.
Åh, hvor jeg nyder at se latteren i de smås ansigter. Åh, hvor jeg elsker, når vi har gang i noget, som bliver et spil lige mellem os to. Latteren i øjnene. Latteren, der kommer om lidt. Latteren der bryder ud. Og så en gang til. Mit hjerte fyldes også af latter og glæde.
Og så kom jeg til at tænke på Far. Min Himmelske Far, ja. Og ved du, jeg tror, at han elsker min latter. Han elsker at gøre mig glad. Han elsker, når han mærker, at jeg mærker, at vi to har gang i noget sammen.
Det er kærlighed.
Guds kærlighed til mig!
Og – det stopper aldrig! Jeg mener, selvom vi har gjort noget forkert, så elsker han os stadig enormt! Ja, ikke blot ‘ligesom’ men endnu mere end forældre, der også elsker deres børn, selvom de har gjort noget forkert…
“Jeg vil helbrede deres frafald
og elske dem med glæde.”
(Hos 14,5).
Og Gud vil gøre, hvad han kan, for at du skal blive endnu mere glad. Det er en del af helingen! Det er det, hans kærlighed gør i dit liv!