Håb når håbet er ude

Han var opvokset som troende, men havde forladt det. Nu var han syg. Meget syg. Dødende, faktisk.

Muligheden for et liv med Gud er ude, tænkte han, jeg kan jo ikke bare søge ham nu, fordi jeg skal dø. Det vil være for usselt. Måske ikke en gang ægte.

Natten kom. Han vågnede en enkelt gang. Hans vækkeur viste, at klokken var 3.16. Næste nat kom. Også denne nat vågnede han en enkelt gang. Igen viste hans vækkeur, at klokken var 3.16.

3.16? 3.16!

Som kristen havde han hørt Joh 3,16 mange gange. Han kendte ordene så godt: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men havde evigt liv.”

Lige nu hørte han Guds stemme i sit hjerte! Han mærkede Guds kald og kærlighed. Det var ikke for sent. Det var ikke for usselt at komme til Gud nu. Gud ville ham! Nu!

Og han overgav sig. Det var ægte.

Gud kommer med håb til dig der, hvor håbet er ude! Overgiv det og overgiv frem for alt dig selv til ham! Han elsker dig og vil dig – lige nu!