Hold op med at være overfladisk

Kender du det: Man møder hinanden på gaden eller i kirken eller til en familie-komsammen og siger til en anden: “Hvordan går det?” og får svaret: “Tak, det går fint?”

Og så til tusindkroners spørgsmålet: Er det et sandt svar? Sandt at sige ved vi det vel ikke. Men, vi ved godt, at vi ikke bare ruller ud med ‘sandheden’ der på gadehjørnet, kanten af sofaen eller i kirkens forhal.

Nu er det ikke for at sige, at man altid alle vegne bare skal rulle ud med ‘det hele’ – men derfor kan vi vel godt stille spørgsmålet: Kommer vi nogle gange til at være for overfladiske?

Jesus siger noget, som jeg ved første øjekast synes, lyder lidt mærkeligt: “Hils ikke på nogen undervejs” (Luk 10,4). Det lyder noget utilgængeligt og alt andet end venligt. Men måske måske dukker der noget andet op, hvis vi kigger lidt mere på sammenhængen.

Jesus siger det til 72 disciple, som han sender ud til byer med nyheden: “Guds rige er kommet nær til jer” (vers 9), før han selv ville komme til byen. Og han siger bl.a.: “Hils ikke på nogen undervejs. Når I kommer ind i et hus…” (vers 4-5).

Måske er pointen: Brug ikke tiden på alle de overfladiske samtaler på gadehjørnerne, vær sammen der hvor der er tryghed og tid, så I kan tale om det dybe og vigtige – for det er det, jeg gerne vil røre!

Jeg ved i al fald, at Jesus gerne vil røre det inderste! Og jeg ved, at han sender os til så nære forhold til hinanden, som hvis vi var lemmer på det samme legeme.

Må Gud velsigne dig i at dele det dybe!