Du er en Guds gave til andre

Ja, det står der.

Først: “Hver enkelt af har fået nåden givet som gave” (Ef 4,7). Så Gud har givet dig sin nåde. Allerede. Den er din.

Dernæst: “Han har givet gaver til mennesker”… og så præciseres disse gaver: “han har givet os nogle til at være…” (vers 8 og vers 11) – og du er omfattet af ‘nogle’. Du er en gave til mennesker!

I teksten nævnes (nogle af) de gaver, som Gud i sin nåde har sendt menigheden i form af mennesker: apostle, profeter, evangelister, hyrder, lærere.

Og formålet er: “for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem i enhed i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde” (vers 12-13).

Lægger du mærke til at det handler om os – vi, ikke jeg – et fællesskab, ikke blot individet? Intet menneske er skabt bare for at leve for så selv. Vi er alle skabt til fællesskab, og hvad vi har fået, har vi fået for at bruge til velsignelse for andre.

Gud vil velsigne dig i at være en gave til andre! Hvis du er i tvivl om, hvad det betyder i dit liv lige nu – så spørg ham, samtidig med at du gør det, som ligger lige for.