En prædiken som gjorde forskel

Ja, det er relativt længe siden, jeg hørte den prædiken, men da den handlede om at synge, er jeg kommet til at tænke på den, nu hvor vi har kigget på et vers i en sang de sidste par dage. Så måske har jeg også fortalt om det før – men er du ligesom mig, så gør repetition ikke noget. Faktisk er det ofte nødvendigt.

Men det var altså en prædiken, som gjorde forskel: Den handlede om at synge. Og meget mere end det kan jeg faktisk ikke citere fra den. Men jeg ved, at jeg efter den prædiken sang lidt mere – og det gør godt. Jeg har en række sange, jeg kan udenad – og det er skønt at være sammen med Gud på den måde.

I sidste uge var jeg sammen med min mor, og hun fortalte, at sang altid har betydet meget for hende. Det vidste jeg godt. Og det har også altid betydet meget for mig. Men jeg blev igen mindet om at bruge sangen mere.

Og – egentlig er det bare det, jeg også vil minde dig om i dag. Syng noget mere! Ja, lad poesien lægge sig blødt om dit hjerte. Lad Gud røre dig igennem den.

Eller – sagt på en anden måde – vær i kontakt med salmeversene – og oplev, hvordan Gud bruger dem til at røre dit hjerte. Jeg har oplevet det så mange gange. Både når vi sang dem – og senere, hvor strofer af sange er kommet til mig i rette tid. Her lidt fra Salmernes Bog:

“Halleluja.
Det er godt at lovsynge vor Gud,
det er herligt med dejlig lovprisning.”
(Sl 147,1)

“Halleluja.
Min sjæl, lovpris Herren!
jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever,
jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til.”
(Sl 146,1-2)

“Men jeg stoler på din trofasthed,
mit hjerte skal juble over din frelse.
Jeg vil synge for Herren,
for han har handlet vel imod mig.”
(Sl 13,6)

“Jeg satte alt mit håb til Herren,
og han bøjede sig ned til mig
og hørte mit råb om hjælp;
han trak mig op af undergangens grav,
op af slam og dynd;
han satte min fod på klippen,
så jeg stod fast.
Han lagde mig en ny sang i munden,
en lovsang til vor Gud.
Mange skal se det og frygte,
og de skal stole på Herren.”
(Sl 40,2-4)