Han skabte for at gøre glad
Ja, sådan er Gud. Han elsker at elske! At gøre godt mod andre. At gøre glad.
Menneskene blev skabt, så Gud kunne dele alt det.
“Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var” (1 Mos 1,31).
Sådan var det. Men sådan blev det ikke ved med at være. Men han ønsker stadig at elske, gøre godt, gøre glad. Elske dig. Gøre godt i dit liv. Fylde dit liv med glæde.
“Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen” (Joh 15,11). Når hans glæde er i dig, så kan din glæde blive fuldkommen.
Er du ikke mega parat til det? Ønsker du ikke bare hans nærhed i dit liv – jeg mener, det er tydeligt at se, at intet kommer op på siden af Jesus’ glæde – og det kaldes fuldkommen glæde!
Jesus har lige talt om, at vi er som grene på vintræet. Og så siger han: “Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed” (vers 9-10).
Kærlighed er ikke noget abstrakt, ‘at elske’ – det er noget, der sker i virkeligheden. Ja, “du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv” (Luk 10,27), sådan er buddene: De første fire handler om dit forhold til Gud, de næste fire handler om dit forhold til din næste. Gode bud. Rammer for at vi kan være trygge og glade.
Buddene begynder således: “Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. Du må ikke have andre guder end mig” (2 Mos 20,2-3).
Når du sætter ham først. Når du erkender at for at have liv, må du være som en gren på vintræet. Så kan hans kærlighed flyde frit ind i dig – så du kan elske andre – og så du kan opleve den fuldkomne kærlighed sammen med Gud og sammen med andre!
Gud skabte dig, for at gøre dig glad – ved at elske dig og for at give dig evner til at elske!