Favnet af ham, fyldt af hans Ånd

I løbet af sommeren er det blevet til mange badeture i Storebælt. Jeg elsker det.

Særlig de stille morgener hvor jeg har øjeblikke, hvor jeg er der helt alene ved stranden. Jeg går ned i det kølige vand, er næsten helt stille med min krop, og så ser jeg ofte mod solen i øst og er i hans egen lysstråle.

Ja, og jeg kommer til at tænke på dåben og Ånden: “Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet glæder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på” (ApG 2,38-39).

Her er jeg. Intet er uberørt. Vandet omslutter mig helt.

Lige så hel er hans tilgivelse. Hans navn og hans blod rører og renser alt i mit liv.

Lige så fuldstændig er Helligåndens tjeneste i mit liv. Intet er uberørt. Helligånden kommer i alle hjørner og sprækker, bringer lægedom og liv.

Åh, som jeg er der i vandet, er det som at få et knus fra Gud: Jeg elsker dig! Du er min!

Og jeg elsker at være hans.

Sådan vil jeg gerne møde denne dag! Som elsket. Som hans. Helt favnet af hans nåde. Helt fyldt af hans Ånd.

Amen, kære Jesus! Jeg er din! Tak for denne vidunderlige stund med dig!