Du skal ikke bære på skylden mere
“Han tilgiver al din skyld,
helbreder alle dine sygdomme.“
(Sl 103,3)
Som vi kiggede på i går: Det gør godt for din krop, at du bliver tilgivet.
Men hvad nu hvis et menneske ikke vil tilgive mig? spørger du måske.
Så gælder det stadig, at han tilgiver. Du har ingen garanti for, hvad mennesker vil – men Gud har lovet, at du får tilgivelse hos ham.
Det betyder, at også om et menneske ikke vil tilgive dig, så kan Guds tilgivende gave virke i din krop: Du skal ikke bære på det mere.
Du skal ikke bære på skylden mere.
Jesus har taget den!
Vi fortsætter med salmen i morgen.