Se på Jesus – ikke på den tomme grav

Maria græd i sorg over, at Jesus var død, ja, over at hun havde mistet ham, som havde været hendes lys og glæde, siden han blev hendes frelser.

Og nu, hvor hun er kommet ud til graven, så er Jesus der ikke! Graven er åben, og han er væk. Og nej, hun kommer ikke på, at han faktisk havde sagt, at han ville opstå. Da Jesus kommer til hende, lægger hun heller ikke mærke til, at det er ham – hun er optaget af den tomme grav, af sit problem, af sin sorg.

Ja, “hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus” (Joh 20,14). Og så har de en samtale om Jesus’ døde legeme, mens Maria står med ryggen til – hun tror, hun taler med havemanden.

Men så siger Jesus “Maria” – “Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: ‘Rabbuni!’ – det betyder Mester” (vers 16).

Kan det henne for os, at Jesus står lige i nærheden af os, og vi ser ham ikke? Kan det henne, at vi er mere optaget af vores problem end af ham, som er lige ved vores side?

Åh, Jesus, tak at du opstod, du har magt over døden – også døden i vores liv. Kald os tilbage til livet – kald os til at se på dig – kald os til at leve i bevidstheden om, at du er lige ved siden af os! Jesus, sorgerne kan synes så stærke, og de kan nærmest fængsle os… Men her, ved din åbne grav ønsker vi at slippe dem – ja, at kaste dem ind i graven og skyde stenen for – og så i stedet kigge på dig – tage dig i hånden – gå tilbage til livet sammen med dig!

“Jeg er opstandelsen og livet” (Joh 11,25).