Jesus fjernede ikke bare – men var med i det

Lidelse. En afskyelig ting i denne verden. På mange planer. Ingen slipper for at møde lidelse.

Og så kom Jesus til denne verden. Og han fjernede ikke bare lidelsen, han mødte selv lidelsen.

Ja, han fjernede også noget lidelse – helbredte nogen, vakte tilmed nogen døde til live. Men selv disse mennesker kom til at møde lidelsen igen.

Av.

“En lidelsernes mand” og samtidig “var det vore lidelser, han bar” (Es 53,3.4). Jesus møder lidelserne, før de møder dig. Jesus er der i lidelserne sammen med dig! Aldrig er du alene. Og han ved – ind i sine egne knogler – hvordan du har det. Han er en ægte medlidende.

En lidende Gud der hjælper lidende mennesker.

Og så står der, at der en fantastisk fremtid til os – uden lidelser! Og “da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags” (1 Pet 1,6) læg mærke til opmuntringen i verset: Jublen kommer! Og det er i en kort tid, at vi vil rammes af lidelser.

Og så fortsætter teksten: “for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares” (vers 7).

Tro. Det er vores tro, der forbinder os med ham, som bærer os igennem. Og han tillader, at vores tro spændes ud, udfordres, prøves – aldrig uden, at han er med, men netop så vi knyttes endnu tættere til ham. Den udfordrede tro bliver til en stærkere tro.

En tro – der vil møde denne fremtid en dag: “Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse” (vers 8-9). Da er altid faldet på plads!