De havde ikke behøvet at dø

Det var ikke Gud, der havde lyst til at lave en magtdemonstration og tvære et folk ud.

Egypterne var et folk af brutale slave-ejere! Et folk krænkede et andet folks rettigheder. Og de ville ikke lade dem gå!

Da Gud kaldte Moses til opgaven med at føre israelitterne ud, sagde han: “Jeg ved, at egypterne ikke vil give jer lov til at gå, hvis ikke han mærker en stærk hånd. Derfor vil jeg række hånden ud og ramme egypterne med alle de undere, jeg vil gøre blandt dem, og så vil han lade jer gå” (2 Mos 3,19-20).

En stærk hånd. Det gør mig faktisk tryg at vide, at Guds hånd er stærk. Ja, at despoter og magtbegærlige ikke har så stærk en hånd som hans.

Farao var ikke klar til at lade israelitterne gå på baggrund af en samtale. Han ville ikke slippe sin guldgrube af ressourcer. Han svarede: “Hvem er Herren, som jeg skulle adlyde, så jeg lod israelitterne gå? Jeg kender ikke Herren, og jeg vil ikke lade israelitterne gå!” (2 Mos 5,1-2), og så gav han blot en ordre om, at slavearbejdet skulle gøres hårdere.

Faraos hjerte blev også bare – hårdere. Bibelen fortæller os om hans forhærdelse med to udtryk. Gud der siger: “Men jeg vil gøre Faraos hjerte hårdt” og “Men da Farao så, at det var til at ånde igen, forhærdede hans sig og ville ikke høre på dem, sådan som Herren havde sagt” (2 Mos 7,3; 8,11).

To sider af samme sag: Farao ville ikke – Gud viste ham sin magt – og Farao blev endnu hårdere. Guds handling blev anledningen til, at Farao blev hårdere. Men det var Faraos valg. Og det valg førte til ti plager – førend Egypterne råbte om, at slaverne måtte gå, efter den tiende plage, hvor den førstefødte var død i alle egyptiske hjem.

Men selv det var ikke nok. Da israelitterne var gået ud af Egypten, fortrød Farao og hans hoffolk – nu, hvor de skulle gøre alt selv… De ville havde deres slaver tilbage… Den egyptiske hær stillede op, forfulgte israelitterne – og druknede i havet…

Nej, Farao havde ikke behøvet al den elendighed og død – han kunne bare have gjort ret og ladet et andet folk få sin frihed! Heldigvis stod Gud op – for det svage, undertrykte folk.