Fravælger Gud mennesker?

Nej. Nej. Og atter nej. Det gør han ikke.

Ordet lyder: “For således elskede Gud VERDEN, at han gav sin enbårne søn, for at ENHVER, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal FRELSES ved ham” (Joh 3,16-17).

‘Verden’ og ‘enhver’ betyder ALLE! Gud ønsker, at alle skal frelses.

For mange er det hård kost at læse om fx syndfloden og Sodoma og Gomorras ødelæggelse. Det ligner ikke frelse, men udslettelse.

Ordet i Johannesevangeliet fortsætter: “Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt” (vers 18).

Er det sådan, at dem, som døde under syndfloden og i Sodoma og Gomorra, havde fravalgt Gud? At det ikke var Gud, som fravalgte dem?

Ja. Bibelen fortæller den historie.

Syndfloden. Noa var en ‘retfærdighedens forkynder’ (2 Pet 2,5), i 120 år (1 Mos 6,3). Men kun otte valgte at gå ind i arken: Noa og hans familie. Resten forlod ikke deres ondskab (1 Mos 6,11-13).

Sodoma og Gomorra. Lot var ligeledes en retfærdig blandt uretfærdige (2 Pet 2,6-8). Men da Gud fortalte Abraham, at han havde tænkt at sig at ødelægge Sodoma og Gomorra, blev Abraham nervøs. Han stillede Gud spørgsmålet: “Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med uretfærdige?” (1 Mos 18,23).

Næh, det ville Gud ikke. Og en interessant samtale fulgte, hvor Abraham bevægede sig fra at Gud ville skåne Sodoma, hvis der var 50 retfærdige i byen ned til, hvis der var blot ti: “For de tis skyld vil jeg lade være at ødelægge den” (1 Mos 18,32).

Byen blev ødelagt. Der var ikke ti, der havde valgt Gud. Muligvis var der blot Lot og hans to døtre, som to engle fik reddet ud af byen (1 Mos 19,15-16).

Interessant perspektiv: Mennesker i denne verden, der ikke tror på Gud, får længere tid til at vælge Gud til – når der er troende omkring dem.