Guds nåde mod en broder-morder

Sympatien for Kain er faldende. Måske forstod vi for et øjeblik, at han var vred over, at Gud tog imod Abels offer men ikke imod hans.

Men – så bliver vi klar over, at Kain ikke har helt rent mel i posen. Gud går nemlig ikke væk – men kommer og stiller Kain spørgsmål om hans vrede – og fortæller Kain, at hvis han gør det gode, kan han se frit op – men ellers vil det være synden, som lurer ved døren.

Ups! Kain var i gang med at synde. … Men ikke uden Guds løfte: Du kan herske over den, Kain! (1 Mos 4,7).

Men det vil Kain ikke. Han slipper ikke sin vrede, og en dag slår Kain sin bror Abel ihjel.

Synd lægges til synd… Kain må have vidst, at når man ofrer for sin synd, så er det et dyr, man ofrer. Et offer som pegede på nåde – fordi Jesus en dag ville være det virkelige offer og Guds enorme nåde til os!

Men Kain ofrede det, han selv kunne være stolt af. En fortjeneste som ingen steder førte hen… for frelsen eller Guds nåde kan du ikke fortjene…

Selvom Kain ikke ville nåden, så gav Gud ham sin nåde efter mordet på Abel. Tænk, Kain har myrdet Abel, og nu “satte han [Gud] et mærke på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulle slå ham ihjel” (1 Mos 4,15), fordi Kain syntes, at straffen var for hård: Morderen ville ikke risikere at blive myrdet!

Kan du ikke mærke, at det er lidt bizart! En synder – en morder – som fortjente at dø – men som uden at ville tilgives eller følge Gud, vil beskyttes! Og det gør Gud!

Hvad er det? Er det en historie om, at Gud lader den trofaste i stikken og beskytter den ugudelige? Eller er det en historie om nåde?

Abel er med i Hebræerbrevet kapitel 11 (vers 4) – troens helte. Frelsen er hans.
Kain blev omfattet af Guds nåde. Selvom han var imod. En chance mere måske?