Havde han ret til at være så vred?
Er historien skrevet, for at vi skal undre os og stille spørgsmål?
Altså:
- Abel blev fårehyrde.
- Kain blev agerdyrker.
- Karin ofrede en afgrøde fra sin jord.
- Abel ofrede et dyr fra sin hjord.
- Herren tog imod Abels offergave.
- Herren tog ikke imod Kains offergave.
Det var historien. Er den eneste forskel hvem Gud tager imod? Hmm, er det i udgangspunktet ikke en historie, som man kan undre sig over?
Det var den historie, som gjorde “Kain meget vred” (1 Mos 4,5). Havde han ret til at være så vred?
Nej. For der er noget til historien, som vi ikke vidste tidligere, men som ligger imellem linjerne i det, som Gud nu siger til Kain:
“Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den” (vers 6-7).
Kain gjorde altså ikke det gode. Og Guds måde at spørge på fortæller mig, at Kain har vidst noget om Gud, og om at ofre til Gud – som historien på det her tidspunkt ikke har fortalt os. Kain vidste, at han ikke gjorde det rigtige.
Måske fortæller historien mig noget om, at livet sammen med Gud også er lidt sådan… Nogle gange skal vi måske ikke konkludere, men stille spørgsmål: Gud, hvad sker der bag linjerne, som vi ikke ved noget om?
Er Bibelen også skrevet for at vi skal undre os og stille spørgsmål?