Jesus folder langsomt miraklet ud

Det er da interessant: To disciple er mægtig kede af, at Jesus er død, de ved faktisk endnu ikke, at han er opstået – og så kommer Jesus til dem, “men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham” (Luk 24,16).

Der kunne ellers have været lidt af en jubelscene, en stor og vidunderlig forløsning!

Men Jesus har en anden vej. Igennem en lang snak og et dybtgående bibelstudie får han skabt sammenhæng i skrifterne for dem, så de forstår, at planen hele tiden har været, at Jesus skulle lide og dø og opstå.

” ‘I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?’ Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne” (Luk 24,25-27).

Et mirakel – udfoldet langsomt! For det er jo også et mirakel, at de forstår! At de pludselig ser det i ordet, som de ikke før har forstået. Og at de så pludselig bliver klar over, at det er Jesus, som er sammen med dem!

Og ja – Jesus tager også os ad den vej! Han ønsker også at folde sig selv ud igennem sit ord. Han velsigner også os, når vi læser og funderer, lytter og beder – til at se ham igennem hans ord, til at høre hvad han vil sige til os. Nogle mirakler foldes ud langsomt…