Gud reddede hende fra en ulykke

Hun fortalte mig selv sin historie.

Hun var på vej i sin bil. Pludselig tænkte hun: Jeg skal vist køre lidt langsommere. Ikke fordi hun kørte for hurtigt. Ikke fordi hastighedsbegrænsningen ændrede sig. Ikke på grund af trafikken. Bare – fordi.

Et øjeblik efter kom der et rådyr på tværs – lige foran bilen – bare 20 cm. foran bilen. Havde hun kørt bare lidt hurtigere, havde de kollideret.

Og hun nåede endda at betragte det smukke dyr, der var så fuld af liv. Ja, netop, levende! tænkte hun, og takkede Gud for, at han havde bevaret både dyret og hende selv fra en ulykke.

Tænk at høre hans stille stemme… Den lille tilskyndelse… Tænk en omsorg – at blive bevaret! Vi kan have tillid til ham.

“Jeg skal ikke dø, men leve
og fortælle om Herrens gerninger.”
(Sl 118,17)