Har du lyst til at elske andre?
Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at elske.
“Kærligheden er tålmodig” – åh nej, orker jeg virkelig mere af den samme gamle skure?
“Kærligheden søger ikke sit eget” – skal jeg virkelig finde mig i, at du ikke gør det, jeg har brug for?
“Kærligheden bærer ikke nag” – når du nu gør det for 117. gang…?
“Den tåler alt” – mig, tåle alt…? Jeg går i stykker!
“Håber alt” – altid? Hvor mange skuffelser kan man leve med?
“Udholder alt” – hvad? Det lyder ikke særlig rosenrødt.
(1 Kor 13,4-7)
“Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog ikke som jeg vil, men som du vil” (Matt 26,39).
Tvivlede Jesus også på om han elskede nok?
Nej! Kampen handlede om, at han elskede meget! Han elskede Gud i himlen så meget, at adskillelsen fra ham på grund af synden, han skulle bære, syntes ubærlig. Men – samtidig elskede han mennesker så meget, at han ikke kunne bære at slippe dem for al evighed.
Og man kan virkelig sige: Kærligheden sejrede! For en stund så Jesus ikke sin fars ansigt, men bagefter ville han se det for evigt – og have alle de frelste med sig, som sine elskede! Et kærligheds fællesskab som bliver ubeskriveligt fantastisk!
I kærlighed udholdt han alt! Fordi han elsker dig og mig så højt!
… og han vil også give dig at elske…