En morgen med Gud og med månen

Jeg gik en tidlig morgentur. Månen skinnede. Og jeg blev betaget af sceneriet rundt om månen. Så var der skyer bag og rundt om den. Så var det helt klart. Så var der ligesom en cirkel rundt om månen. Det skiftede igen og igen.

Og jeg kom til at tænke på, at det er Guds vision for mit liv: at jeg som en måne hele tiden reflekterer solens lys, Jesus’ lys, uanset at mine omstændigheder hele tiden ændrer sig.

“For Herren er sol og skjold,” (Sl 84,12) kan jeg læse i Bibelen. Og om Jesus, menneskesønnen, som Johannes ser i et syn: “Hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke” (Åb 1,16).

Ja, Gud er lys! Jesus siger: “Jeg er verdens lys” (Joh 8,12), og det er da forunderligt, at vi kan reflektere hans lys med Jesus’ egne ord til os: “I er verdens lys” (Matt 5,14). Det er Guds plan for dig og mig.

Jeg kiggede på den lysende måne. Solen var endnu ikke at se. Ja, månen lyser – også selvom vi ikke ser kilden til dens lys.

På samme måde kan det være, at rigtig mange mennesker ikke ser Jesus – men tænk, om de ser, at vi vi skinner – og de måske bliver nysgerrige på, hvor det lys kommer fra…

Åh, Herre Jesus, lys rigtig stærkt på os, så vi kan skinne rigtig meget – så flere lærer dig at kende!