Menigheden kommer ikke uden om Helligånden

Kære Menighed – uden Helligånden – så er I ingen menighed.

Så enkelt er det vel? Ja, en masse mennesker kan selvfølgelig godt mødes, men hvis ikke Ånden er der, er det vel bare bygningen, der udgør det store fællesskab? Eller hvad tænker du?

“Vi er alle sammen døbt med én ånd så vi udgør én krop, og derfor er det ligegyldigt om vi er jøder eller ikkejøder, frie eller slaver. Vi har nemlig alle sammen drukket af den samme ånd” (1 Kor 12,13).

Og jeg skal hilse at sige, at det ikke er ligegyldigt om man er fri eller slave!

Og så er det tydeligt, hvad der gør det: Ånden! Helligånden!

Der står, at de har drukket af den samme ånd. Ofte, tænker jeg, og længe måske? Man bliver da tørstig hver dag? Og drikker vel, til tørsten er slukket?

Hvordan ser det mon ud åndeligt set?

Enkelt: Hvis du ikke oplever enhed med Kristus og heller ikke enhed med de andre, der siger, de vil Kristus – så er det vel tid til at være sammen med Jesus og bede ham om Helligånden? Siden løsningen er, at vi har drukket af den samme ånd – og altså hermed også drukket hver især.

Ja, det kræver… noget… “I skal blive i Jerusalem og vente på at min far opfylder det løfte jeg fortalte jer om dengang jeg sagde: ‘Da Johannes døbte, var det med vand, men I vil snart blive døbt med Helligånden.” … “De holdt nemlig fast ved at bede sammen hver dag” (ApG 1,4.14).

Og det var en bøn, som Gud besvarede. Rigeligt.

Bed sammen om at Helligånden må fylde jer i menigheden. Ja, så I virkelig er en rigtig menighed…

(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)