Hvem har dog ansvaret for alt det onde?

Gud tager det.

Og helt ærlig – det er også det eneste svar, jeg kan leve med…

… jeg kan ikke forestille mig, hvor grufuldt det ville være, at være et sted hvor djævelen har fuld kontrol.

Mange mennesker har svært ved at gribe tanken, at der kan være en kærlig Gud til, når der er så meget ondt. Der er flere perspektiver til den historie – lige nu vil jeg blot koncentrere mig om dette: At Gud tager ansvar – han går ikke væk. Så selv når det ondeste sker, så lukker han ikke øjnene, så rummer han det, så er det på en for mig både uforståelig og forunderlig måde stadig indeholdt i hans store plan…

… og så kan jeg hvile i ham. TAK!

Vi ser noget af det i Jobs liv. “Da sagde Herren til Satan: ‘Nu får du magten over alt det, han ejer; men ham selv må du ikke række hånden ud imod’ “De viste deres medfølelse og trøstede ham på grund af al den ulykke, Herren havde bragt over ham” (Job 1,12; 42,11).

Og noget i os skriger – Gud, er du virkelig bag ulykken? Men alternativet ville være langt værre – en Gud, der er gået væk, og har sluppet os til djævelens vold… Selvom det er djævelen, der gør det; så slipper Gud aldrig det overordnede ansvar.

Nej, som vi ser det i beretningen, så sætter Gud grænser for djævelen, og den ondskab han får lov til at bedrive. Gud går aldrig væk. Og på guddommelig vis formår han: “Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud” (Rom 8,28).

Og vi læser Jobs reaktion og vidnesbyrd: “Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet” (Job 1,21).

Du og jeg behøver ikke at forstå det, men vi kan hvile i det: Intet ondt rammer os uden at Guds hånd er om os! Gud tager ansvar. Gud går ikke væk. Gud vil stadig velsigne os rigeligt.

“Fra da af velsignede Herren Job mere, end han tidligere havde gjort” (Job 42,12).