Mennesket falder – for et dyr

Det lyder i grunden vanvittigt.

Adam og Eva var skabt til at herske over dyrene. Dyrene var skabt til at være underlagt mennesket. “Gud sagde: ‘Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden’ “ (1 Mos 1,26).

Men nu fristede en slange Eva. En underlagt prøvede at vildlede en overordnet.

Den skabte orden er ved at brydes. Dyr plejer ikke at tale.

Nej, for det er ikke dyret, der taler, men djævelen. Men kvinden lytter! Og falder! For et dyr. For djævelen. Og fra at være over kommer hun og han nu under alt muligt, de ikke før var under.

Under synd. … ?

Åh nej. Ikke helt. Gud giver dem en ny mulighed – nåden! Han handler og sætter et fjendskab ind imellem mennesker og djævelen: “Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes.” Og en dag ville der komme en og knuse djævelen: “Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen” (1 Mos 3,15).

Gud giver os – af nåde – stadig at være herskere over synd – som han siger det til Kain: “Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den” (1 Mos 4,7).

Du kan stadig i dag lytte til Guds stemme – frem for at lytte til et talende dyr… Det er et bedrag! Kig op! Lyt til Gud. Gør det gode. Og Gud vil af sin nåde give dig at være over, ikke underlagt.