Bed bønner, Gud hører – og bliv ved!

Har du nogensinde tænkt på Gud som en gammel sur mand? Nej, vel. Og heller ikke som en lidt modstræbende ven, der ikke rigtig ved, om han gider forholde sig til dig? Nej, da!

Jesus fortæller en lignelse, hvor en lidt muggen person beskrives som modstykke til, at sådan er Gud i al fald ikke! Ja, som et argument for, at Gud – han hører bøn!

Lignelsen og Jesu brug af den finder du i Lukasevangeliet 11,5-13, og Jesus fortæller den som svar på disciplenes forespørgsel: “Herre, lær os at bede” (vers 1). Først lærer Jesus dem den enkle bøn: Fadervor.

Og så fortsætter han med historien om, at du kommer til en ven midt om natten for at låne tre brød, fordi du har fået en uventet gæst, en anden ven. Nu, din ven er faktisk en god ven, omend lidt modstræbende. Men, fordi du plager, så overvinder din ven besværet ved at stå op igen – forhåbentlig uden at vække de sovende børn – låse døren op og give dig noget brød til din besøgende ven.

Jesus konkluderer: Nej, det var faktisk ikke på grund af jeres venskab, at han stod op og gav dig brødet, du bad om – men forbi du var helt enormt påtrængende og udholdende.

Og – så fortsætter Jesus: “Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for” (vers 9-10).

Det er et løfte fra én, vi kan stole på. Så – hvilke bønner hører Gud?

I historien handler det om bønner om brød til en sulten ven – så måske kan vi sige, at Gud besvarer bønner om livets brød til mennesker med åndelige behov?

Ja, det tror jeg, at Gud gør! Hvis vi orker besværet med udholdende bøn…

Måske får vi ikke – fordi vi ikke beder. Måske finder vi ikke – fordi vi ikke søger.

NEJ da! For vi beder – vi søger – vi banker på – for andre mennesker – og Gud har lovet, at vi vil få! … Og lad os blive ved med at bede, indtil vi ser hans vidunderlige svar!