Når du er max presset

Jeg tænker faktisk, at Job var max presset. Hans tab var enorme.

Hans indkomstgrundlag var udhulet – eller måske forsvundet. Hans børn var blevet dræbt. Og han var selv smerteligt forpint af alvorlig sygdom: “Ondartede bylder fra isse til fod” (Job 2,7).

Hans kone var ved at gå op i limningen og sagde: “Forband Gud, og dø!” (vers 9).

Men Job holdt fast – i den eneste han havde tilbage: Gud. Til sin kone sagde han: “Du taler som en kvinde uden forstand! Tager vi imod det gode fra Gud, må vi også tage imod det onde” (vers 10).

Ok, Job, uden forstand, kun smerten var måske tilbage? Hvad er det da for en stor indsigt, du har, som kan udholde så stor smerte? Hvad vil du sige til os, når vi er max pressede?

I kapitel 28 taler Job om visdommen. Også han stiller spørgsmål – retoriske måske… “Men visdommen, hvor finder man den? Hvor bor indsigten” (Job 28,12). Han ved, hvordan det er, at have visdom: “Den, der har visdom, har mere end perler, Nubierens topas står ikke mål med den, den kan ikke erhverves for det pure guld” (vers 18-19).

Job har fundet det, der er større! Meget større! Og han ved, hvor visdommen er:

“Kun Gud kender vejen til den, kun han ved, hvor den bor” (vers 23). Og Gud selv har fortalt os det! “Og til mennesket sagde han: ‘At frygte Herren, det er visdom, at holde sig fra det onde er indsigt’ “ (vers 28).

Og jeg ser det! Med Job ser jeg det.

At leve sit liv med visdom – det er at sætte Gud først! Ja, det er at leve uden at bekymre mig om andet end at være til hans ære. Og – så må Gud tage sig af resten. Enkelt i sin storhed.

Og med Job ser jeg – at det holder også vand, når man er max presset!

Livet med Gud holder vand. For Gud holder dig – og slipper dig aldrig.