Da det var mest smertefuldt – hun var der
Maria Magdalene. Hun var der, da Jesus hang på korset. “Ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas’ hustru, og Maria Magdalene” (Joh 19,25), og ved siden af dem stod Johannes, “den discipel, han elskede” (vers 26).
Kærligheden sejrede.
Derfor hang Jesus på det kors: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn” (Joh 3,16).
Derfor stod den lille gruppe der. “Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten” (1 Joh 4,17-18).
Ikke uden kamp, men de havde alle hengivet sig til kærligheden, og kærligheden var så stærk – at de måtte være der.
Der var kærlighed i Maria Magdalenes øjne, når hun så på Jesus. Få dage forinden havde hun salvet Jesus’ fødder – fordi hun elskede. Når Jesus så hende der ved foden af korset, så var det et vidnesbyrd om, at hans kærlighed havde gjort forskel i et menneskes liv. Hun havde taget imod hans tjeneste. Og hun elskede ham tilbage.
Hvilken opmuntring – på det mest smertefulde tidspunkt i hans liv. At han hang der, var ikke forgæves.
Ikke forgæves, nej. For jeg har taget imod ham. Du har. Og når vi elsker ham retur, så varmer det hans hjerte – så ved han igen og igen: Det var ikke forgæves!
