Guds tanker gør den store forskel

“Hvor er dine tanker dyrebare for mig,
hvor stor er dog summen af dem, Gud!
Tæller jeg dem, er de flere end sandet,
bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.”
(Sl 139,17-18)

Ja, Gud, det går aldrig godt, hvis jeg farer vild i mine egne tanker… Mine tanker kan være fulde af tvivl, mørke, uro… Eller spørgsmål som du slet ikke stiller… om jeg nu er eller gør et eller andet ‘nok’… ‘godt nok’… ‘god nok’…

Næh, tak, Gud: Dine tanker er dyrebare for mig! Fantastiske! Når jeg kigger på dine perspektiver – for mig, for livet, for alt – så fyldes jeg virkelig af jublende glæde!

Du ved jo, hvordan jeg har det – helt ind – og du elsker mig, og vil møde mit inderste… Ja, på lang afstand er du klar over min tanke (vers 2) – og du er nær.

Du leder mig – der hvor det er mørkt for mig… men det er aldrig mørkt i dine tanker, for du er lys (vers 11-12)! Det er heller aldrig mørkt af mangel på kærlighed – for du elsker mig! Meget… åh, tak, min kæreste Gud.

Dine tanker… dit perspektiv: Ih, hvor jeg elsker hende, jeg vil gøre alt for hende i dag!

Det kan jeg jo hvile i! Elsket – af himlens Gud – ham, der kan og formår alt, gør sine ting i mit liv i dag! Åh, Gud – jeg elsker det – jeg elsker dig – jeg er så tryg og glad, fordi du er lige her!