Der er så meget mening med mit liv

Ja – det står her:

“Det var dig, der dannede mine nyrer,
du flettede mig sammen i min mors liv.
Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,
underfulde er dine gerninger,
jeg ved det fuldt ud!”
(Sl 139,13-14)

Du ville mig lige fra start, Gud! Og ikke blot mig – intet menneske er – uden at du elskede fra start!

Det her er virkelig intimt, far, dine hænder rørte alt i mig – og sådan blev jeg til. Du er ikke en fjern Gud, som har sat noget i gang og så er gået væk for at tage en lur eller lave andre ting… Du ER – lige her – i mit liv, i hvert eneste menneskes liv!

Det er virkelig underfuldt! Du er virkelig Gud! Dine synapser rummer nærhed – helt personligt – til så mange børn på én gang! Og jeg ved, at det er sådan – jeg mærker det jo – i mit liv – du er virkelig lige her… Og jeg elsker, at du har været her – lige fra start!

Ja, jeg ved det fuldt ud! Underfuldt!

Ind imellem kan jeg godt lide at ligge i sengen og stritte med en arm op i luften, kigge på den imens jeg vender og drejer den – og så tænker jeg på, hvor underfuldt du har skabt mig! Hold op hvor fungerer kroppen bare fint, Gud! Tak! Og ja, ja, jeg ved godt, at den syndige verden også gør, at der kommer en masse bøvl til med kroppen – men det er jo ikke din skyld! – tværtimod oplever jeg din nåde til også at være i det – og tilmed til at heles og styrkes, finde veje hist og pist. Tak, søde Gud.

Tak, Jesus, jeg mærker din kærlighed!

Som elsket – hvor livet bare fuld af mening!