To kvinder mødes

Nej, det gør de så ikke – endnu da – men de gør i mit hoved.

Eva – hun står der – fyldt af sig selv.
Maria – hun står der – med Gud i sin mave.

Eva – hun blev knust af slangen.
Maria – hun bærer ham, som knuser slangen.

Eva – under slangens skygge – et liv i smerte.
Maria – i Jesu skygge – et liv i glæde.

Sandheden er, at når vi står selv – så knuses vi, og vi høster blot et liv i smerte. Men – når vi fyldes af ham, så får vi et liv i glæde – også selvom det ikke ser sådan ud…

For Marias liv så ikke blot let ud… og Jesu liv blev afbrudt af et kors…

Men – det er netop kun: afbrydelser… Hans nåde og kærlighed betyder, at alt andet end glæde kun er afbrydelser… Og én dag – så kommer der virkelig et liv, som vil være glæde – uden afbrydelser.

“Nu er Guds bolig hos menneskene,
han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.
Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen, sagde: ‘Se, jeg gør alting nyt!’ “
(Åb 21,3-4)

Og hvorfor sker det? Fordi vi er stedet, hvor han er.
Og det liv, kan du begynde nu…
Jesus vil gerne fylde dit liv – nu!
Og fyldt af ham – så er det som om, at der er færre og færre afbrydelser…