Kend ham som en kærlig far

Suk. Den ældste søn var muligvis den virkelig fortabte søn.

Den ældste søn havde tjent sin far – til punkt og prikke – men øjensynligt glædesløst: “Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner” (Luk 15,29).

Faderen svarede ham anderledes varmt: “Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit” (vers 31).

Men han mærkede ikke en nær far-barn-relation. Nærheden med hans far var måske ikke det, der betød noget. Og han havde ikke følelsen af et fællesskab, hvor alt faderens var hans.

Men det er sådan en relation, Gud ønsker, at vi skal have til ham.

Vi kan kende hele universets skaber og øverste regent som vores kærlige far. Vi kan opleve en nærhed, hvor vi altid mærker, at han er os nær. Og alle hans ressourcer er vores.

Det er virkelig et afsæt for alt… Mest af alt et kærlighedsrum fyldt med glæde og tryghed i forhold til alle livets udfordringer… For hvad er der overhovedet at være bekymret for, når man er sammen med sådan en far?! Nej vel… Ingenting!

Jeg fryder mig over det…