Her møder du kvinder med tvivlsomt ry
Og hvad forventer vi lige – af Gud… Har vi vænnet så meget til tanken om, at Gud blev menneske og kom og levede blandt syndere, at det knap nok gør indtryk mere…
For en rettroende jøde på Jesu tid må det have været chokerende. Først chokket over at Matthæus, en foragtet og forhadt, løgnagtig tolder, har skrevet bogen – og så begynder man læsningen af Jesu stamtavle, og kvinder med virkelig tvivlsomt renomme er nævnt.
Hallo, Juda blev gravid med sin svigerdatter, som var forklædt som prostitueret! Rahab ernærede sig ved prostitution i Jeriko. Ruth var fra et folk, som Gud selv havde sagt, at Israel ikke skulle omgås. Og Davids synd bliver ligefrem fremhævet, for det var med Urias’ hustru, at han blev far til Salomo.
Endelig begynder historien om Maria, Jesu mor. Hende, som blev gravid før ægteskab… Jo, jo, de sagde, at det var ved Guds Ånd…
Sådan begynder historien om Jesus.
Hvad fortæller det dig om den Gud, du kan forvente at møde i dit liv?
Måske er nogle ting vendt på hovedet…
- Du kan faktisk ikke fortjene noget hos Gud – er du klar til at acceptere, at din godhed gør ikke en forskel?
- Du er inkluderet på listen over syndere – er du klar til at være i samme bås som dem, der nævnes i Jesu stamtavle?
- Ja, er du med på at holde op med at se ned på de grimme syndere… er du ligefrem klar til at elske dem?
- Er du klar til at modtage så meget, som du aldrig har prøvet det før – for Jesus sender dig ikke ud med det, du har; han sender dig ud med det, han giver dig?
Gud er på vej – længere ind i dit liv… ” ‘Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel!’ – det betyder: Gud med os” (Matt 1,23).
Og ved du hvad – han elsker dig så meget! Og at være elsket så meget – det forvandler…
2 kommentarer
Bjarne Toldam
Ja, Bibelen er fyldt op af forargelige mennesker – som vi ville vende ryggen til. Det er som om vi ikke forstår, at Guds hjerte er helt anderledes – end vores.
F.eks. “troens far”, Abraham – der tydeligt talte usandt, om sit forhold til Sara – for han var bange for dit eget liv.
Og så var der lige Moses!!!!!
Pingback: