Han vil sætte dig fri, der hvor du sidder fast

Mor og datter var alene hjemme. En mørk efterårsaften. De gik og puslede med hver sit.

Datteren var gået ud. Mor havde godt opdaget det. Måske gav hun kattene mad, tænkte mor. Men pludselig fik mor en indskydelse til at gå ud og kalde på datteren. Og hun gjorde det.

Hun kaldte på datteren, og datterens navn klang ud i mørket. Der kom et svar. Fra en uventet retning. Hun var ikke ved kattene. Mor gik ud.

Datteren havde gang i et telt. Slået op tidligere på dagen. Det skulle tjekkes. Og nu sad hun fast med sit lange hår i lynlåsen og kunne ikke komme fri. Mor var sendt ud for at hjælpe. Og en saks måtte til for at det lykkedes.

Med troens øje ser vi hans hånd… hans enorme omsorg… “Ja, selv alle jeres hovedhår er talt” (Luk 12,7), og Gud vidste, at nogen af dem sad fast i lynlåsen…

Gud så, at hans elskede datter havde brug for hjælp – og han sendte hjælp. Må denne historie følge hende hele livet… Gud, som elsker hende så meget, at han sendte hende hjælp, da hun sad fast i en lynlås… Hvad vil han så ikke ellers gøre i hendes liv i sin omsorg og kærlighed! Må hun huske den erfaring og tænke på den – igen og igen!

Og jeg mærker det, når jeg hører historien – for Gud er jo den samme… Han har den samme omsorg for dig, han elsker dig uendelig højt – og han vil også give dig den hjælp, som du har brug for! Han vil sætte dig fri, der, hvor du sidder fast..

“Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid” (Hebr 13,8). “Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge” (Jak 1,17).