Det smertefulde liv – Jesu liv, dit liv

Der er noget, der aldrig bliver nemt…

Og det var ikke en nem vej, Jesus havde valgt for sig selv. Men han elskede så højt, at han måtte gå den: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Joh 3,16). Og nu var tidspunktet kommet, hvor han “begyndte at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag” (Matt 16,21). Det brød de sig bestemt ikke om.

Og Jesus fortsatte: “Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig” (vers 24).

Der var ikke noget romantisk over korset. Det var ydmygende og meget smertefuldt at dø på den måde. Og den dødsdømte var endda tvunget til selv at bære sit kors ud til henrettelsesstedet.

Det var Jesu liv. Og noget af det oplever vi i vores liv.

Der er ting, der smertefulde. Der er situationer, hvor andre bevidst forsøger at nedgøre eller ydmyge os. Der er andre situationer, der kalder på, at vi slipper vores eget for at kunne hjælpe – eller elske – andre. Noget i os må dø… og vi mærker dødskampen…

Jesus har givet os det tosidige løfte: “Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig skal finde det” (vers 25).

Giv dit liv til Jesus – så behøver du ikke længere at bekymre dig om smerte, selvets død eller det kors, du må bære… Du behøver ikke kæmpe for at frelse dit liv… ja, tværtimod, for den kamp er totalt ufrugtbar og nedbrydende, du mister dig selv, hvis du fortsætter kampen for dig selv. Men slipper du alt ved hans kors – så giver han dig det allerbedste liv, der findes. Lidelse til trods.

Bærer du korset, er det Jesus, som bærer dig!