En syg verden… med en fremtid

Jeg kiggede ind i november. Lunt vejr. Jeg nød det. De mange farver i skoven. Mildheden i luften. Ikke at skulle have så meget tøj på.

Jeg mødte ham i skoven. Jeg var ude på mountainbike og stoppede for en snak. Kommenterede, at jeg nød skoven – ja, sagde han, den topper nu. Kommenterede, at jeg nød det milde vejr – men det er sygt, sagde han, på det her tidspunkt skulle vi have haft frost mindst tre gange… Og det gør forskel, for det, der sker i skoven…

Som jeg cyklede videre, tænkte jeg videre over det. En syg verden…

Naturen, ja, og Guds vidunderlige løfte: “Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre” (1 Mos 8,22). Så det går ikke helt grassat! Gud har hånd i det!

Men der står også, at “verden sygner hen og visner” fordi “jorden er vanhelliget af sine beboere, for de har overtrådt lovene, tilsidesat budet og brudt den evige pagt” (Es 24,4.5). Ja, jorden er syg!

Jeg tænkte videre, ja, vi er syge på en syg planet… Mennesker er syge… i deres kroppe og i deres tanker, deres liv sygner hen og de visner… i smerte og skilsmisser, manglende kærlighed og skrumpe-hjerte, meningstab og håbløshed, ondskab…

Men tak og pris Gud! Jesus kom til denne planet med dette formål: “De raske har ikke brug for læge, det har de syge. jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse” (Luk 5,31-32). Al verdens sygdom og smerte – det er en invitation til, at du læner dig ind til Jesus. Endnu tættere. Det er stedet for lægedom.

Det er stedet for liv. Det evige liv på det sted, hvor der ingen ondskab er mere. Og når jeg har Jesus, så har jeg allerede det liv! “Den, er tror på Sønnen, har evigt liv” (Joh 3,36). En dag helt uden nogen former for sygdom.

Fremtiden kommer!