Jesus er herre over stormene

Det er jo bemærkelsesværdigt, situationen er denne: “der kom en voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at fyldes” (Mark 4,37). Sikke et vejr! Sikke en storm! Det var voldsomt! Det var livstruende.

“Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde” (vers 38).

Jesus var givetvis træt… og disciplene fejltolkene totalt det, at Jesus sov – for “de vækkede ham og sagde til ham: ‘Mester, er du ligeglad med, at vi går under?’ “ – næh, Jesus var ikke ligeglad, han var tryg. Han havde lagt alt i sin kære fars hænder, og han vidste, at Gud bevarede dem.

Du kan være tryg! Uanset om der sker voldsomme ting i dit liv. Uanset om det ser ud som om, du er tæt på at gå under. For Jesus er ikke ligeglad.

Læg altid alt i Jesu hænder før du lægger dig til at sove – så sover du bedre!

Og i historien kom altså tidspunktet, hvor Jesus “rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: ‘Ti stille, hold inde!’ Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille.” (vers 39).

Forunderligt… det er værd at vente på, ikke?

Læg din storm i Jesu hænder – og lad ham om at handle…

Den indre storm i dig kan han stille lige nu… Den ydre storm sætter han også grænser for og stiller, når tiden er inde.