Glædens olie
Gud giver dig “glædens olie i stedet for sørgedragt”. (Es 61,3)
Det er et herligt skift – ufatteligt – fordi det kan synes så umuligt, når ens liv er fyldt af sorg…
En sørgedragt… så er det virkelig gennemgribende sorg. Det dækker og fylder hele ens liv. Det er som om, at også hele ens inderste er som balsameret i sorg…
Men Gud formår at gøre noget ved det! Han giver dig simpelt hen glædens olie! Måske er det en salveolie, som han hælder ud over dig. Bader dig i, så du bliver berørt af den fra top til tå. Måske er det Helligåndens-olie som fylder dig indefra, så hele dit væsen er rørt af denne glædens olie.
Jo, det er et stærkt billede! Gud har de gennemgribende redskaber, som skal til, også for at påvirke det, som virker så fastlåst og umuligt at påvirke. Gud kan!
… og du behøver ikke spekulere over, hvordan han gør… Det er jo hans sag! Sig ham blot tak for løftet og bed ham om, at det må få lov at gøre sin gerning i dit liv.
2 kommentarer
Pernille Bruun
Jeg er fornylig blevet opmærksom på glædens olie. Af en veninde som præcis som dig beskriver for mig at jeg skal lade mig bades i hans glædens olie. Et meget smukt skriv!!!
Jeg er langsomt ved at forstå og nyder samværet med ham!
Tak for du har denne side.Jeg vil gerne følge dig 🙂
Line
Kære Pernille
Tak fordi du skrev… ja, det er et vidunderligt billede! Tak Gud! Dejligt, at du nyder ham mere. Og må han bare velsigne din rejse med ham! Vi “ses” herinde 🙂