Vildt – han døde, fordi han elskede dig!
Lige præcis: “Gengæld ikke ondt med ondt” (Rom 12,17) og “Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode” (Rom 12,21).
Sådan er Gud!
Ja, Gud blev hånet og bagtalt af Lucifer og de andre engle, som svigtede Gud (Åb 12,7-9; Joh 8,44). Eva og Adam valgte at give deres tillid til slangen, djævelen – og siden da har masser af mennesker fulgt trop og hånet og bagtalt himlens Gud, ja, gjort alt andet, end hvad han ønskede – lige op i hans åbne ansigt.
Og Gud? Gud elskede. Gud gengældte ikke ondt med ondt – han kom med en frelsesplan. Ja, han kom med den største udrulning af kærlighed i virkeligheden nogensinde – med den ambition at overvinde det onde med det gode.
Og det virker! Hvis du bliver ved med at se på hans kærlighed – indtil du virkelig ser den – ja, indtil Ånden har oversat Guds kærligheds sprog for dit hjerte – så vil du elske ham helt vildt! For evigt! Ønske at være hans for altid! … For så stærk er kærligheden! Kærligheden, Gud selv, vil overvinde alt ondt i dit liv…
Gud gik ikke væk, da blodet flød. Gud forsvandt ikke, da tårerne blev grædt. Gud lukkede ikke øjnene, da hjerterne blev hårde af egoisme og had. Gud holdt sig ikke tilbage, da smertens skrig rungede, vejrtrækningen var lige ved at gå i stå, og det fineste fine var ved at blive knust i støvet.
Gud kom. Jesu kærlige hænder så og rørte dem, som ingen så og rørte. Han elskede. Han elskede mere. Og han blev ved med at elske. Og en dag hang han på et kors. Fordi han elskede dig så højt!
Se det! Bliv ved med at se! Og med sin stærke kærlighed til dig, vil han med sine egne hænder overvinde alt det onde i dit liv med det gode.
Hvis du går væk… skuffet og bitter, uden tillid… så går han alligevel ikke! Han elsker dig så højt, at han går med… Han slipper dig ikke, men bliver ved med at røre dit liv, indtil du ser ham… Og der giver han dig mulighed for at vælge hans kærlighed til for evigt i dit liv.
Vælg ham nu! Han døde for dig, fordi han elsker dig!