Ingen selviske ambitioner – han levede for noget større

Det var sådan, det var for Johannes Døberen.

Det er i grunden et ‘vildt’ perspektiv, når vi ser på situationen med almindelige menneskelige øjne: Ingen personlige ambitioner.

Det er ikke det almindeligste… og Johannes disciple havde også svært ved det. De kom og sagde til Johannes: “Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham” (Joh 3,26).

Hører vi fristerens stemme? Johannes, din popularitet er truet… Johannes, du har stadig så meget at gi’… Johannes, du er ved at miste din indflydelse og magt…

Men Johannes var totalt overgivet til Gud. Han levede ikke for sig selv. Han levede for noget større. Han var smeltet sammen med det kald, Gud havde til ham. Ja, han glædede sig over, at Jesus blev større, og han selv mindre – for det var sådan, det skulle være.

Han sammenligner sig selv med brudgommens ven – som glæder sig over at brudgommen har sin brud! Ja, han siger: “Det er min glæde, og den er nu fuldkommen. Han skal blive større, jeg skal blive mindre” (vers 29-30).

Og Johannes ved, at både det, han har delt, og det, Jesus deler, kommer fra samme kilde: “Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det fra himlen” (vers 27).

Og på den måde fungerer det, at vi arbejder sammen om det, der er større! Frit har vi fået det af ham – frit kan vi give det videre – og med fryd kan vi både opleve og modtage det, som Gud har givet andre at give videre.

Lad os bøje os for Herren og lægge vores ambitioner ved hans fødder – og være en del af det, som er større!