Djævelen ville skille – i stedet kom der større nærhed
Engang var han Lucifer, den “strålende morgenstjerne” (Es 14,12). Men han ville være mere end Gud, ja han bekrigede Gud, og det førte til afstand fra Gud. (Es 14,12-15; Åb 12,7-9).
Men ikke nok med, at han selv tog afstand fra Gud – han ville have andre med sig, engle og mennesker – han “forfører hele verden” (Åb 12,9). Han forsøger at fortælle os, at Gud ikke er kærlig… ikke findes… Han forsøger at skille os fra Gud for evigt.
Men der, hvor djævelen planlagde større afstand – tilbyder Gud os større nærhed. For evigt. Ja, det er en ubegribelig nåde og uendelig stor kærlighed som folder sig ud.
Det, som begyndte med, at Lucifer ophøjede sig selv, har vist os Guds modsvar: Jesus, “som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig” – Jesus kom helt nær, som menneske. Ja, endnu tættere på end han nogensinde havde været før. “Derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre” (Hebr 2,11) – Jesus er som din bror!
Så stor kærlighed! Fordi han elsker dig og for at frelse dig, så I kan være sammen for evigt – gav han afkald for at tjene og frelse!
Og nærheden med mennesker stopper ikke. Uanset hvad der måtte eksistere af ikke-faldne planeter der ude, så vil Jesus altid høre særligt sammen med os. Jesus sagde: “når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er” (Joh 14,3). Og en dag vil vi være vidner til, det som Johannes fortæller om: “Jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem” (Åb 21,3).
Aldrig skilles!
“For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre” (Rom 8,38-39).
Du Guds elskede – Jesus er dig så nær – lige nu!