Ikke min lykke – men HAM – og så lykkeligst!

Som jeg gik der i køkkenet og vaskede op, blev det pludselig så stærkt for mig: Livet her handler ikke først og fremmest om min lykke, men om ham.

Lige ind i mine bønner for mit liv… Det har ofte ligget lige for, at bede om at dette eller hint måtte falde på plads – i sammenhæng med at så blev mit liv nemmere og gladere, jeg kunne bedre overskue…

Men i dette øjeblik i køkkenet blev jeg optaget af det, som er større… Gud, hjælp mig til at være i dette på din måde og så det ærer dig!

Stort! For drømmen om min lykke kan være bedragerisk – ja, den kan endda lede mig til at gå på kompromis, fordi jeg tror, det er en genvej… eller fordi jeg ikke magter ubehaget i at stå fast på det rigtige… Og så brister lykkens sæbeboble – kedelig bismag, mavepine, tabet af ‘mig selv’, ubehaget over at have gjort noget, jeg alligevel ikke helt ville…

Svaret er HAM! Ja, jeg mærkede letheden og friheden i hele min krop… Kun når jeg står i og på ham, kan jeg være tro… og ja, det er faktisk både over for ham… og i sidste ende også overfor mig selv… Og det er faktisk lykkeligst!

Men selv der, hvor jeg ikke ser et umiddelbart godt ‘resultat’ af at stå fast med ham, så er det fredfuldt og ja, lykkeligst, fordi han er kilden til al lykke!

“Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!” (Fil 4,3).