Stop op og bliv elsket af Ham!
Guds invitation til dig: Det er det her, du skal! Kend mig!
“Hold inde og kend, at jeg er Gud” (Sl 46,11).
Ordet ‘at kende” er det hebraiske ord ‘yada’. Og det er det samme ord, som er brugt her: “Adam kendte sin hustru Eva, og hun blev frugtsommelig” (1 Mos 4,1).
Sådan indbyder Gud dig til, at I skal kende hinanden: Nært, intimt, ømt, fuld af kærlighed, fortroligt, tillidsfuldt, frugtbart – alt det bedste du kan forestille dig fra det skønneste kærlighedsforhold.
Tænk på det – bibelens hovedbudskab, Guds svar på al vores elendighed er, at vi skal stoppe op for at blive elsket…
Stop og bliv elsket! Intet andet vil gøre større forskel i dit liv. Intet andet vil gøre dig gladere eller mere tilfreds. Intet andet vil fylde din inderste længsel. Stop op og bliv elsket af Ham!
(Bibeltekst fra den autoriserede bibeloversættelse af 1931)