Råb det ud – i tillid til HAM!

Vi er i gang med at møde Gud med vores allersværeste… Læs evt. også stykkerne fra de sidste par dage, Hvorfor leder du sådan, Gud? Her står jeg – hvorfor, Gud?

Kom til Gud – ærlig – som fx David… Her et par nedslag fra Salme 22 – flettet ind i vores liv…

“Min Gud, min Gud!
Hvorfor har du forladt mig?
Du er langt borte fra mit råb om hjælp
og fra mit skrig.
Min Gud, jeg råber om dagen,
men du svarer ikke,
og om natten, men jeg finder ikke ro.” (vers 2-3)
Gud… sådan oplever jeg det lige nu… Min verden er ved at vælte mig… Det fylder alt i mig – så jeg ser ikke dig… Og jeg længes så meget efter dig… for jeg er ved at knuses og kan ikke selv bære det…

“Du har svaret mig!” (vers 22)
Jeg, mærker at du er her Gud… Og jeg mærker, at det er det allervigtigste for mig… Uanset, hvad der så sker med mine udfordringer…

“De ydmyge skal spise og mættes,
de, der søger Herren, skal lovprise ham,
og de skal få nyt mod for evigt.” (vers 27)
Åh, min Gud… jeg mærker det, det er virkelig guddommeligt, og jeg aner ikke, hvordan du gør det… Men du har virkelig ændret mine følelser fra håbløshed til mod… Du har mættet mig med dig selv. Jeg vil bare lovprise dig… så meget!

“For kongemagten tilhører Herren.” (vers 29)
“Jeg vil leve for ham.” (vers 31)
“For han greb ind!” (vers 32)
Ja, min elskede Jesus… jeg ved, at du er over alt og kan alt… Og jeg vil bare være din!
Og tak… tak at du har rørt dette… tak, at situationen er ændret… Jeg kan ikke prise dig nok!