Efter lang tid… endelig… han mættede mig!

Hej igen. Jeg lovede i går, at jeg ville dele en personlig historie – og det er om, hvordan Gud mættede mig en dag for snart mange år siden…

Det var søndag. Jeg havde meget, jeg gerne ville nå. Jeg ville lige holde en andagt, inden jeg skulle i gang – det var nogle lektier, jeg skulle have lavet…

Måske jappede jeg lidt… I al fald mærkede jeg hurtigt, at det, jeg læste, overhovedet ikke mættede mig… Skulle jeg bare lade det være og så komme i gang med det, jeg skulle ha’ nået? … Nej. Nej, tænkte jeg, den uddannelse gør ingen forskel, hvis jeg mister Gud undervejs… Jeg ville ha’ et nærende møde med Gud først.

Og jeg kan næsten se Gud smile lidt… Han havde planer med mig… Noget stort, han ville vise mig… Så han valgte at holde noget tilbage – mæthedsfornemmelsen fik jeg ikke! Det var faktisk ret usædvanligt. Jeg plejer ikke at skulle spise så meget og så længe, før jeg bliver mæt…

Men jeg blev lidt stædig… “Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig” (1 Mos 32,27).

Det tog et par timer! Og han velsignede mig rigeligt… Ja, faktisk nåede jeg også det, jeg skulle nå – på den halve tid af, hvad jeg havde forestillet mig!

Der stod jeg. Jublende glad og ydmyg i sind overfor Herren! Og ja, jeg vil ikke sige mere – bare give historien i al sin enkelhed til dig… Slip ham ikke, før han velsigner dig!