Enkel og stærk tro – forandrer livet
Paulus skriver til Timotheus:
“Men det at tro på Gud er en gevinst i sig selv
fordi det betyder at vi bliver uafhængige af ydre forhold.
Vi havde ikke noget med ind i verden,
og vi kan heller ikke tage noget med herfra.
Vi skal være tilfredse
når bare vi har mad og tøj.”
(1 Tim 6,6-8)
Og ved du hvad, når jeg læser historierne om Paulus – så passer tingene sammen: Han var virkelig sådan! Det her, det er autentisk.
En mand – uafhængig af ydre forhold. Nemt at skrive, men i virkeligheden… “Jeg har lært at klare mig, uanset hvilke forhold jeg lever under, og jeg kender både til at have for lidt og for meget. Jeg ved alt om hvad det vil sige at være mæt og sulten, at have mere end nok og at mangle noget. Jeg kan holde til det hele fordi der en der giver mig styrke til det“ (Fil 4,11-13).
Wau… han var tilfreds, når bare han havde mad og tøj! Og så er der meget at glæde sig over…
Det er et mirakel i virkeligheden! Tænk, hvor forvandlende det er i et menneskes liv, at Gud er der. Ja, at det menneske har tillid til Gud under alle forhold… ikke freaker out, når forholdene strammer til… men blot modtager styrken fra Guds hånd øjeblik for øjeblik…
Uafhængig af ydre forhold… så er man virkelig stærk! Det var Paulus. Men ikke i sig selv… han kendte den dybe hemmelighed med styrke og med Gud: “Når jeg virkelig er svag, er jeg for alvor stærk” (2 Kor 12,10).
Og Gud er den samme! Stærk… med sin styrke ind i dit liv…!
(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)