Gud ville velsigne Jabes – Gud vil velsigne dig

“Gid du vil velsigne mig” (1 Krøn 4,10). Sådan bad Jabes. På hebraisk er der et ordspil mellem Jabes og smerte, for ved fødslen sagde hans mor: “for jeg har født ham i smerte” (vers 9). Men Jabes gik til Gud – han ønskede ikke et liv præget af smerte, men af velsignelser. Guds rige velsignelser.

Tænkte han mon på Abraham? Gud kaldte Abraham – fordi han ville velsigne ham! Gud havde en vision for Abraham om, at han skulle gøre endnu større forskel! Ikke bare en forskel i Abrahams liv – men en forskel, som ville række ud til hele verden: “Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse“ (1 Mos 12,2).

Om Jabes’ bøn står der: “Og Gud gav ham, hvad han bad om” (1 Krøn 4,10). Jabes blev rigeligt velsignet af Herren. Gud, gjorde Jabes til en velsignelse. Vi ved ikke hvordan – for kun det allervigtigste af Jabes’ historie er med: At han bad om det – og at Gud gav ham, hvad han bad om.

Sådan møder Gud os gennem sit ord lige nu. Gud ønsker at velsigne dig! Rigeligt! Det er en bøn, som du kan være 100 % sikker på, at han vil besvare – for Gud er sådan. Han elsker dig så højt – og hans velsignelser er større, end du kan forestille dig.

Vi ved ikke hvordan, han vil velsigne dig… Men stol på, at du er favnet af hans velsignelser lige nu… Bed ham åbne dine øjne, så du må se dem… Tak ham for de velsignelser, du ser… Også for velsignelsen i form af Guds touch af nærvær i det, der er svært… Bed om passion for at give Guds velsignelser videre…

Gud gav Jabes, hvad han bad om… Den samme Gud vil give dig!