Den samme enorme kærlighed – altid!
Så meget ændrer sig…
Stemningen os i mellem. Det ene øjeblik var det så godt, det næste er tårerne og væmmelsen så overvældende…
Det ene øjeblik lykkes vi… Det næste er så tungt og håbet om noget godt synes næsten kvalt…
Det ene øjeblik føles Gud så nær… Det næste er han som ikke-eksisterende…
NEJ! STOP! Sådan er det ikke! “Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid” (Hebr 13,8). Og han inviterer dig til at stå sammen med ham – i alt!
Hans kærlighed vil lægge sig mildt om dit hjerte… og du ødelægges ikke indeni, selvom du møder had fra mennesker.
Og du skal ikke lykkes – selv… Han vil gøre langt mere end du kan bede om eller forstå.
Og han er – altid nær! “For Gud har selv sagt: ‘Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke’ “ (vers 5) – og det gælder ALLE forhold i dit liv!
“Derfor kan vi frimodigt sige:
Herren er min hjælper,
jeg skal ikke frygte,
hvad kan et menneske gøre mig?”
(vers 6).
Læg din hånd i hans – så kan intet forhindre det, som han vil gøre i dit liv! Hans vision for dig er den samme i går og i dag og til evig tid! Hans vision er at elske dig… og at du under hans varme folder alt det ud, som han har lagt i dig…
Livets rejse – sammen med ham – som ikke forandrer sig! Hans kærlighed til dig ændrer sig aldrig.