Styrke fra ham! til mig
“Vi beder om at I kan hente styrke i hans guddommelige kraft og være udholdende og tålmodige” (Kol 1,11).
Amen! Det møder lige mit behov. Jeg har jo brug for en styrke, som er større end min egen. Jeg er hverken særlig udholdende eller tålmodig… det er svært at vente på det, jeg synes skulle være sket… i går…
Men – ved hans nåde – så får jeg styrken i dag. Til at vente på det, som han tager sig af. Til at takke for det, han giver mig i dag. Til at være udholdende med det, han har lagt i mine hænder – men tålmodig i forhold til alt det, der er i hans.
Når jeg stopper op og tænker efter – så er det sidste jo det meste: Det er i hans hænder!
Og så kan jeg glæde mig! Glæde mig over det liv, der er mit – glæde mig over alt muligt, som der faktisk er at glæde sig over – glæde mig over at alt i hans hænder – og glæde mig over styrken til lige præcis at være udholdende og tålmodig nu.
(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)