Brug dit liv på at røre det vigtigste

Man kan alligevel nå at røre ved ret meget… Jeg har været spejder, spillet blokfløjte, gået i børnekor, gået til håndbold, til springgymnastik, til almindelig gymnastik, til volleyball, til tennis (det blev nu aldrig rigtig til noget…) Og så har jeg samlet frimærker, strikket, syet (det blev heller ikke en passion)… Der var årene, hvor jeg eksperimenterede med madlavning, og så dem med farveblyanter og malebøger… Ja, og vi har rejst, og cykler og og og…

Jeg tror, at jeg kunne fortsætte meget længe – der kan jo foldes uendelig mange lag ud i sådan en fortælling. Og du har en lignende fortælling. Og ja, selvom det kan virke ganske opremsende, så er det jo også spændende, for det rummer dit og mig liv…

Men – hvis jeg må være markant: Hvad af det kan du tage med, når du dør? Ja, ikk’… det er ikke meget… det er jo ingenting…

Uanset hvor meget vi har rørt – så hjælper det os ingenting, når vi står overfor døden! Jo, stop en gang – der er én ting, der gør forskel. Og jeg stoppede op ved nogle ord om Jesus: “Alle, der rørte ved ham, blev frelst” (Mark 6,56). Fantastisk! I situationen handlede det om, at alle, der rørte ved Jesus, blev helbredt. På den store klinge handler det om, at hvis jeg virkelig rører ved Jesus, og han rører mig – så frelses jeg og får det evige liv!

Super! Skønt! Det allerstørste er at være sammen med ham! For ham elsker jeg, og han elsker mig (i omvendt rækkefølge, faktisk, for han elskede først)! Og det næststørste – tænk at være sammen med alle de skønne mennesker, som også er der. Men tænk så på alt det, man kan komme til at røre ved i en evighed…

Wau, Jesus! Du, min elskede – jeg vil gerne nu og i evigheden røre ved dig og dit! Og jeg vil takke dig for al den overflod – alt det, du også lader mig røre ved…