Gud ser, at du kæmper

Jeg bliver rørt over denne beretning. Jesus gik alene op på bjerget for at bede. Disciplene var sendt afsted og var i en båd midt ude på søen. Og så bliver vinden strid, vejret hårdt, og vi læser: “Da han så, at de kæmpede med at komme frem, fordi de havde vinden imod, kommer han ved den fjerde nattevagt gående på søen ud til dem” (Mark 6,48).

Jesus ser, når du kæmper! Uanset hvor “langt du er væk”, så ser han dig. Ja, egentlig giver ordene “langt væk” ikke helt mening i guddommeligt perspektiv – for han er aldrig langt væk fra dig.

Inden du overhovedet har bedt en bøn, så er Jesus i gang med at hjælpe dig – fordi han ved, du har brug for ham! Og fysiske barrierer er ingen hindring for Jesus – intet kan skille dig fra ham – for han kan gå på vandet!

Han siger: ” ‘Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!’ Så kom han op i båden til dem, og vinden lagde sig” (vers 50-51).

Hør hans stemme til dig i din kamp: Vær ikke bange – for jeg er her – jeg tager den! Det er min kamp, ikke din. … Og mirakuløst slipper vinden sit greb, og du mærker blot stilheden, freden fra ham!