Send nogen til at vande de små frø, Gud!

Ja, for det står: “Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, så hverken den, der planter, eller den, der vander er noget, men det er Gud, som giver vækst. Den, der planter, og den, der vander, er ét, og enhver skal få løn efter sit arbejde. For vi er Guds medarbejdere” (1 Kor 3,6-9).

Guds medarbejdere! Det er godt nok stort. Og det er lige det, jeg har brug for. For – helt ærlig – jeg ser ikke altid, at de små frø, jeg deler om Gud, gør stor forskel… Men – jeg ved også, at det er naturligt – for det er jo ikke mig, der gør forskel – det er Gud.

Så – jeg vil dele, som Gud lægger mig på hjerte – plante og vande – og så ellers lægge det i Guds hænder. For det gør forskel, at du og jeg deler! For enhver plante er det livsvigtigt, at der bliver plantet og vandet! Men nogle gange er vores møde med et andet menneske om Gud så lille, at vi ikke engang kommer til at vande det frø mere… Også det, må vi lægge i Guds hænder.

Så lad os gøre det – bede til ham:

Kære dyrebare Jesus, tak at du kender hvert eneste menneskes hjerte, og du ønsker at åbenbare dig for den enkelte… Tak, at vi får lov at være dine medarbejdere i at dele dig. Det er så stort. Men – se nu alle de frø, som vi har spredt… åh, Gud, der bliver jo ikke noget af det, hvis det bare er det… Du må sende andre, der kan vande og give næring om den lille plante… Og du må give vækst! Tak, Jesus, at du elsker… og at du gør lige det, der skal til, for at et dyrebart frø kan gro…